Naturmedicin

Klinik for zoneterapi & kinesiologi Heli Bak - Ærtemarken 5 - 5260 Odense S - Tlf. 4036 4950 - email: helibak@mail.dk

 

 

Naturmedicin

 

Naturmedicin er medicin, der indeholder helseplanter. Interessen for naturmedicin har eksisteret i århundreder og fra de ældste tider har planter været brugt til medicinske formål. I vore dage kan man ved hjælp af laboratorieundersøgelser og analyser påvise, at urterne virker, fordi de indeholder en lang række stoffer som vitaminer, mineralstoffer, enzymer, hormoner og æteriske olier

 

Dr. Vogel, som er en af de mest anerkendte repræsentanter for naturhelbredelseskunsten, var af den overbevisning, at alt hvad vi har brug for til opretholdelse og genopbygning af sundheden er givet os i naturen.

 

Indianere, de gamle grækere, egyptere og folkemedicinen har i mange tusind år vidst at planterne har medicinsk virkning. Deres erfaringer med planterne er stadig gyldige.

 

Den farmaceutiske industri var oprindeligt baseret på at isolere planternes virksomme indholdsstoffer. Kodein og morfin kom fra opiumsvalmuen, hjertemedicinen digoxin blev oprindeligt fremstillet fra digitalisplanten og det smertestillende salicin kom fra pilebark.

 

Idag fremstilles det meste medicin i laboratorier. Videnskaben har "afluret" naturen og tror, at de har fundet planternes hemmeligheder. Kemikere analyserer og påviser flere og flere indholdsstoffer i de enkelte planter. Listerne over de mangeartede indholdsstoffer vokser dag for dag. Det er ikke kun et enkelt indholdsstof, der giver forklaring på, hvorfor og hvordan planterne indvirker i kroppens kemi. Planternes utallige indholdsstoffer understøtter og komplementerer hinanden.

 

Frugt, grøntsager, krydderurter og lægeplanter består ud over vitaminer, mineraler, antioxidanter, livsvigtige fedtstoffer og fibre også af fytokemikalier (plantebeskyttelsesstoffer). Disse virksomme indholdsstoffer skal beskytte planten imod bakterier, svampe, for kraftigt sollys, kulde, skadedyr m.m. Når vi indtager planterne overtager vi disse beskyttelsesstoffer. Derfor vil plantemedicinere hellere give selve planten, end den isolerede kemiske forbindelse fremstillet på et laboratorium.

 

Grundsætningerne i plantemedicin er, at hele planten er bedre end et isoleret stof. Man skal behandle hele personen og ikke kun symptomerne. Ved at anvende plantemedicin, der har en velafbalanceret sammensætning fra naturens side, gives størst mulig virkning med mindst mulig bivirkninger. Plantemedicin virker ved at styrke mennesket til at hele sig selv.

Et eksempel på naturmedicin/plantemedicin

Ligesom under afsnittene om kosttilskud, homøopati og cellesalte har jeg her valgt indikationen jernmangel.

 

Lider du af jernmangel vil ét af de bedste bud inden for naturmedicin være produktet "Kraüterblut", som er en urte-jern-eliksir.

 

Kraüterblut er et vandigt udtræk af brændenælde, spinat, græsrod, angelika rod, fennikel frugt, gulerod, hvedekim, brunalger, hibiscus blomst, agerpadderok, pommerans skal, malurt, kaskarille samt et frugtsaftkoncentrat af rød drue, solbær, brombær, pære, kirsebær, appelsin og rødbede. Derudover er der honning, glukose, fructosesirup, hypenekstrakt, hvedekimekstrakt og gæreksrakt i.

 

På grund af den unikke sammensætning og den specielle jernforbindelse optages Kräuterblut fremragende - uden at produktet giver hård mave. Derfor tåles den af alle - også børn.

 

Layout: Lars Fredskov Foto: Mette Boe www.MetteBoe.dk Kunst: Tina Bak Tekst: Heli Bak

Klinik for Zoneterapi og Kinesiologi Heli Bak - Ærtemarken 5 - 5260 Odense S - Tlf: 40364950 - email: helibak@mail.dk

Copyright © All Rights Reserved